By kasim In Buildings, Construction No comments

Instagram-egnede retter mangler smag på ny restaurant
Kählers konceptrestaurant har masser af ambitioner, men snubler på vejen.

sommermad. Kähler i Tivoli har ambitioner. Men til trods for en Instagram-egnet sommersalat og en forrygende ostetallerken lod restauranten stadig noget tilbage at ønske. – Foto: Ditte Valente
SOMMERMAD. Kähler i Tivoli har ambitioner. Men til trods for en Instagram-egnet sommersalat og en forrygende ostetallerken lod restauranten stadig noget tilbage at ønske. – Foto: Ditte Valente
RESTAURANT

Anbefalet af I BYEN Dansk Nordisk Restauranter
BØRGE IGOR BRANDT
Det danske keramikbrand Kähler har åbnet en ’living design’-konceptrestaurant i Tivoli.

De eksisterende lokaler er blevet indrettet med sikre danske designklassikere. Man kan sidde indendørs eller på terrassen under bagsiden af Plænens karakteristiske halvtag.

Vi blev budt velkommen af de venlige tjenere og fik et bord udendørs.

De havde ingen børnestole, men Trille, der fylder 4½ lige om lidt, kunne da sagtens sidde på en voksenstol. Børnestolene skulle være på vej, blev vi forsikret om.

Herlig sommersalat
Vi fik menukort, vand og brød med en lækker urtecreme, og kort efter fik vi forretten, en herlig sommersalat.

Det var Rømø-rejer, pocherede hønseæg, spæde grøntsagstoppe og østjysk hollandaise. En yderst dekorativ sommerfryd af en servering, der ville gøre sig godt på de fleste Instagram-opdateringer.

Men man bliver jo ikke mæt af at spise med øjnene, så vi satte straks gaflerne i maden, og her var det, som om retten ikke helt kunne leve op til sit udseende.

På trods af at det var de fine smagsnuancer og toner, der var på tallerkenen, manglede der på en eller anden måde smag.

Især den østjyske hollandaise var helt neutral i smagen, selv om den var smagt til med ramsløg.

Det samme gjaldt skorzonerrødderne, der lå som fine, tyndtskårne guirlander mellem rejer, blomkålsflager og dildtoppe og stort set var uden smag. Nå.

Det sker jo, at musikken lige skal spille sig varm, før det rigtig kører, tænkte vi, mens vi kværnede peber og salt ud over retten og nød, at det var sommer.

Prikken på tungen
Jeg havde valgt ’Den lækre’ vinmenu til 299 kr. (’Den rigtig lækre’ koster 399 kr.) og fik til forretten en riesling, Dr. Bassermann, Pfalz, 2011, der havde friske syrlige toner og prikkende fornemmelser på tungen, men som var lige så hurtigt glemt, som den var drukket.

Alle spiller røven ud af bukserne, men musikken kommer alligevel ikke ud over scenekanten
Børge Igor Brandt
Min mor og Tone fik Weingut Meierer, Riesling, Feinherb, Mosel, 2012, til 70 kr. glasset, der faktisk var rigtig god.

Min mor, Trille og jeg hoppede på kødmenuen og fik glaseret steg af mør dansk kalv med karamelliseret løgcreme, fintsnittede sukkerærter, søde løgskaller, sprøde maltflager, friske urter, bær og spæd salat.

På siden var der sauce og kartofler. Køkkenets idé var vel, at der både skulle være noget syrligt, noget sødt, noget kraft, noget friskt, noget blødt og noget sprødt på tallerkenen.

Men det var, som om det endte med en tvangsidé, der ikke rigtig kom ud over tallerkenkanten. Som når for mange teknisk dygtige musikere ender med at spille en jazzbusk på scenen.

Alle spiller røven ud af bukserne, men musikken kommer alligevel ikke ud over scenekanten.

Aromadampet ørred
Til hovedretten fik jeg en Joan Gine, Priorat, 2010, der havde anderledes pondus af egetræ og en god fornemmelse af en mineralsk jordbund, der gik fint i hak med særligt kødet på tallerkenen.

LÆS GUIDEHer er Københavns største eksportsucceser

Min mor fik en Nicolas Rossignol, Pinot Noir, Bourgogne, 2011, fra kortet til 95 kr. glasset. En dejlig vin i den lettere ende, der faldt fint i hendes smag.

Tone fik perfekt aromadampet ørred med flotte rogn, blomkålscreme, løg, luftig smørsauce og et glas af en Herringbone Hills, Sauvignon Blanc, Marlborough, 2012 til 70 kr.

Fire gode oste på stribe
Til dessert hoppede jeg på de danske oste med herlige, knasende skiver af forskellige typer brødchips og en hyben-rabarber-chutney til.

De fire oste var Troldhede Krondild og Gnalling fra Troldhede Mejeri, hvortil jeg fik serveret et glas af en gylden 10-års Quinta de St. Eufemia-portvin, der var kølig og mild i smagen.

Desuden fik jeg Lykkebjerg fra Tistrup Mejeri, som er en råmælksost, jeg er vild med, og som klikkede virkelig fint med osteserveringens andet glas vin, en Pierre Gaillard & Stephane Gallet Terre-Mer likørvin fra Languedoc S.A., der med sin røde sødme klædte osten på samme måde, som vi kender det fra kombinationen af ost og syltetøj.

Slutteligt fik jeg Sønderjysk Blå, en blåskimmel fra Høgelundgård, der gjorde det til fire på stribe af rigtig gode danske oste.

Resten af bordet fik Kählers dessert af danske sommerbær.

Det var store portioner af friske jordbær, sød grød og tørrede små stykker jordbær, der var virkelig flot serveret med hvid chokolade, og som ved bordet yderligere blev drysset med tørfrossen, gammeldags ymer.

Det var en flot afslutning på aftenen.

Snubler på vejen
Kähler har helt klart ambitioner i køkkenet om et frisk nordisk køkken, men snubler desværre på vejen.

Fra kl. 17.30 kan man ikke vælge andet end hele menuen til 399 kr., og skal man have bare et enkelt glas vin til, nærmer man sig de 500 kr.

Der er noget lidt andet end det prisniveau, der står at læse på Tivolis hjemmeside på 100-175 kr., som altså kun gælder dagsmenuens serveringer.